Turisme
Turisme
Natur
Natur
Beboelse
Beboelse
Klimaforandringer
Klimaforandringer
Kultur
Kultur
Befolkning
Befolkning
Erhverv
Erhverv
Hverdag & fest
Hverdag & fest
Råstoffer
Råstoffer
Transport
Transport
Religion
Religion
Sundhed
Sundhed
Rigsfællesskab
Rigsfællesskab

Natur Natur

Grønlands natur er en verden for sig. Isbjerge og indlandsis er nok det mest kendte af den grønlandske natur – og med rette. Kolossale isbjerge i blåt og hvidt og i fantastiske former flyder rundt i havet. Indlandsisen der er en kappe af kilometer tyk is, virker stivnet og fastlåst. Men isens bragen og knagen afslører at der er masser af bevægelse.

Grønland er kendt for sin storslående natur hvor der i havet lever masser af fisk, sæler, hvaler og skaldyr. På land lever de store pattedyr som isbjørn, rensdyr og moskusokse. Grønland vrimler med fugle, og om sommeren er der masse af vilde blomster og insekter.

Under den korte sommer kan man se et væld af farver fra forskellige planter der blomstrer. Der findes over 500 plantearter i Grønland, heraf fem slags orkideer. Der gror endda små træer ved de inderste fjorde i Sydgrønland.

 

Nord for polarcirklen kan man opleve midnatssolen og nætter der aldrig bliver mørke, og til gengæld kan man om vinteren opleve at det er nat hele døgnet rundt.

Grønland har et arktisk klima med temperaturer der i gennemsnit ikke sniger sig over 10 °C i den varmeste sommermåned. Havet rundt om Grønland påvirker klimaet på land. Især kysten bliver afkølet af havet. Derfor er der i sommermånederne både varmest og mindst nedbør længst inde i landet, altså tættest på Indlandsisen. I den sydlige del af landet og i de inderste dele af lange fjorde kan der dog være over 20 °C i juni, juli og august. Overalt skifter vejret hurtigt, og det kan variere fra sted til sted.

Naturen betyder meget for de fleste grønlændere i dag.

 

Emner
Natur