Turisme
Turisme
Natur
Natur
Beboelse
Beboelse
Klimaforandringer
Klimaforandringer
Kultur
Kultur
Befolkning
Befolkning
Erhverv
Erhverv
Hverdag & fest
Hverdag & fest
Råstoffer
Råstoffer
Transport
Transport
Religion
Religion
Sundhed
Sundhed
Rigsfællesskab
Rigsfællesskab

Mellem himmel og jord Religion

Problemfeltet

Opgaver

 

Religion, mellem himmel og jord

I 1721 kom præsten Hans Egede til Grønland. Han skulle gøre grønlænderne kristne. Men inuitterne havde deres egen religion som var meget anderledes end den kristne. Blandt andet troede de på ånder, og på at naturen er besjælet – at dyr, planter og naturfænomener har en personlighed.

I inuitsamfundet var åndemaneren, angakkoqqen, en vigtig person. Han var en slags religiøs ekspert som fungerede som talerør til ånderne. Trommedansen blev blandt andet brugt af åndemaneren når han skulle i forbindelse med ånderne.

Men Hans Egede og de andre missionærer anså mange af inuitternes skikke for ugudelige, og derfor forbød de trommedansen og forsøgte at overbevise inuitterne om at deres ånder var dæmoner.

Op gennem 17- og 1800-tallet slog kristendommen lige så stille igennem i Grønland og fortrængte den gamle inuit-religion. I dag er langt hovedparten af befolkningen medlemmer af Folkekirken. Langt flere end i Danmark.

Men var det forkert af europæerne at missionere i Grønland og forsøge at gøre grønlænderne kristne og forbyde dele af den oprindelige inuitreligion? Er det ærgerligt at den oprindelige inuitreligion er forsvundet? Eller er det godt at der i dag er en folkekirke i Grønland som er mere populær end folkekirken i Danmark? Er inuitternes religion overhovedet helt forsvundet, eller kan man finde spor af den endnu i den grønlandske kultur?


Opstil dit problemfelt

  1. Er der noget du undrer dig over?
  2. Hvad vil du gerne finde ud af/undersøge?
  3. Hvordan vil du gøre dette?
  4. Hvordan vil du formidle det som du har fundet ud af/undersøgt?

Mindmap

Tegn evt. et mindmap over punkterne 1-4 for at skabe dig et overblik og indkredse dit problemfelt. 

Find et tomt mindmap til print i værktøjskassen her.


Planlæg dit arbejde

Brug evt. det vedlagte planlægningsskema og planlæg dit arbejde. Skemaet gemmes under din profil sammen med dit problemfelt.


Opstil læringsmål for dit arbejde

Opstil evt. dine egne læringsmål med arbejdet indenfor dette emne. Brug evt. spørgsmål som disse:

  • Hvad vil du gerne vide mere om?
  • Hvad forventer du fagligt at få ud af arbejdet
    med dette emne?
  • Hvordan vil du gerne arbejde med emnet, og hvad forventer du at opnå ved denne arbejdsproces?
  • Hvad forventer du af et evt. gruppearbejde?


Du kan benytte dine opstillede læringsmål i evalueringen af din eller gruppens arbejdsproces og det færdige resultat.

Se her et eksempel på evalueringsspørgsmål

 

Disse opgaver kan benyttes som inspiration til dit arbejde.

Opgave 1 - Religioner i Grønland

Beskriv de religioner der findes i Grønland i dag?

Læs artiklen:

  • Kirken i Grønland


Læs faktaarkene:

  • Religiøse grupper i Grønland
  • Medlemmer af folkekirken


a. Beskriv de forskellige religioner og religiøse grupper i Grønland i dag.

b. Se om du kan finde ud af hvor mange religiøse grupper der findes i Danmark. Sammenlign med Grønland, er der mange religiøse grupper i Grønland når man tænker på at der bor under 56.000 mennesker? Hvilke religioner ser det ud som om der ikke i Grønland?

Søg på oplysninger på internettet. Vær opmærksom på den kilde du henter dine oplysninger fra, og opgiv altid kilden hvis du anvender disse oplysninger i besvarelsen af opgaven.

c. Sammenlign andelen af mennesker i Grønland og Danmark der er medlemmer af folkekirken? Hvorfor tror du forskellen er så stor?

Hjælpe-spørgsmål

Opgave 2 - Kirken i Grønland og Danmark


Beskriv forskellen på folkekirken i Danmark og kirken i Grønland. Hvad minder om hinanden? Hvad er anderledes?

Læs artiklerne:

  • Kirken i Grønland
  • Kristendommen i Grønland
  • Nationaldragten i et moderne samfund
  • Grønlandsk korsang

Kig på faktaarket:

  • Kirker i Grønland


a. Hvilke forskelle er der på en grønlandsk og en dansk gudstjeneste?

b. Hvilke forskelle er der på indretningen af kirken?

c. Hvilke forskelle er der på salmesangen?

d. Hvilke forskelle er der på sproget?

e. Er der forskel på hvor populær kirken er i Grønland og Danmark?

f. Hvilken forskel er der på det tøj man har på ved højtidelige fejringer i kirken?

Hjælpe-spørgsmål

Opgave 3 - Inuitternes religion

Sammenlign inuitternes oprindelige religion og kristendommen. Hvori ligger de største forskelle? Har de to religioner noget til fælles?

Læs artiklerne:

  • Inuitternes religion
  • Kristendommen i Grønland
  • Kirken i Grønland
  • Trommedans under gudstjenesten


a. Tegn et mindmap over kristendommen og et over inuitternes oprindelige religion. Hvad er de væsentligste forskelle? Hvad har de to religioner til fælles? Find et tomt mindmap i Værktøjskassen her.

b. Hvordan kunne inuitterne ”oversætte” kristendommen til noget fra deres gamle religion? Hvad var det svært eller umuligt at oversætte?

c. Overvej om der stadig kan spores levn fra inuitternes religion i den måde kristendommen praktiseres i dag i Grønland.

Hjælpe-spørgsmål

Opgave 4 - Salmesang

Der er stor forskel på måden man synger i de grønlandske kirker og i de danske kirker. Undersøg hvorfra den forskel stammer?

Læs artiklerne:

  • Grønlandsk korsang
  • Herrnhuterne
  • Kirken i Grønland

a. Find eksempler på grønlandsk salmesang og dansk salmesang på internettet og lyt til dem. Beskriv hvordan det lyder hver især?

b. Hvordan adskiller måden at synge på sig fra den man synger i den danske folkekirke?

c. Hvorfra stammer den grønlandske salmesang?

d. Lyt til og læs om salmen Guuterput. Beskriv salmens historie og den anvendelse i Grønland i dag. Hvorfor tror du så mange græder når den bliver sunget? Er der sange eller salmer der får dig til at græde?

Hjælpe-spørgsmål

Opgave 5 - Spøgelser

Hvorfor tror du at mange i Grønland tror på spøgelser og ånder?

Læs artiklerne:

  • Grønlandske spøgelser
  • Inuitternes religion
  • 3900 Nuuk, Kristines fortælling
  • Radioudsendelse: Grønlandske spøgelser
  • Qivittoq – fjeldgængeren

a. Tror du på spøgelser?

b. Beskriv opfattelsen af spøgelser og ånder i Grønland i dag? Er det anderledes end i Danmark?

c. Beskriv hvordan inuitterne før i tiden opfattede naturen og dyrene? Kan man stadig finde spor af den verdensopfattelse i Grønland i dag?

d. Forklar hvordan uhyggelige historier kan hænge sammen med hygge?

e. Kan man forestille sig at et dansk ministerium hyrede en healer til at fjerne negativ energi, ligesom man har gjort i Grønland?

Hjælpe-spørgsmål

Opgave 6 - Navngivning

Undersøg hvordan børn navngives i Grønland. Kan man finde spor fra både inuitternes religion og kristendommen i den måde navngivningen finder sted i dag?

Læs artiklen:

  • Navngivning efter afdøde

a. Hvorfor var det vigtigt for inuitterne før i tiden at navngive et barn efter én der er død?

b. Hvorfor tror du at man stadig i Grønland ofte opkalder børn efter døde, selv om man er blevet kristne?

c. Hvordan er det i Danmark? Kender du nogen der er blevet opkaldt efter en død person? Er du selv opkaldt efter nogen? Skriv hvad det betyder for dig, eller find frem til en person der er blevet opkaldt efter en død person, og lav et lille interview med vedkommende om hvad det betyder, evt. som lommefilm.

d. Sammenlign præstens og angakkoqqens rolle i forhold til navngivningen af et barn?

e. Undersøg hvordan de grønlandske navne har ændret sig igennem tiden?

f. Kig på listen over de mest populære navne i Grønland i dag. Se om du kan finde frem til de mest populære navne i Danmark i dag. Sammenlign de to lister. Hvad kan man sige om forskellen mellem de to lister? Er der navne der går igen?

Hjælpe-spørgsmål

Opgave 7 - Missionærerne i Grønland

Læs om Hans Egede og kristendommens indtog i Grønland. Diskutér om det var godt at europæerne gjorde grønlænderne kristne.

Læs artiklerne:

  • Hans Egede
  • Herrnhuterne
  • Inuitternes religion
  • Trommesang og trommedans
  • Kristendommen i Grønland
  • Vikingerne


a. Hvem var de første kristne i Grønland? Hvad skete der med dem?

b. Beskriv Hans Egede og hans mission i Grønland?

c. Hvorfor tror du Hans Egede var efter angakkoqqerne, åndemanerne?

d. Hvorfor forbød missionærerne trommedansen?

e. Overvej hvorfor du tror det var vigtigt for Hans Egede og herrnhuterne at grønlænderne blev kristne.

f. Ifølge den gamle tro skulle inuitterne overholde mange forbud og tabu. Overvej om du tror deres liv blev lettere af at være blevet kristne?

g. Hvad forsvandt da grønlænderne blev kristne?

h. Tegn et mindmap over kristendommen og et over inuitternes religion. Kan du se nogle forskelle?

Find et tomt mindmap i Værktøjskassen her.

Hjælpe-spørgsmål

Opgave 8 - Trommesang og trommedans

Beskriv trommesangen og trommedansens funktion i inuitternes samfund. Hvorfor tror du missionærerne forbød den? Undersøg hvordan trommedansen bruges i dag.

Læs artiklerne:

  • Trommesang og trommedans
  • Trommesang under gudstjenesten
  • Hans Egede


a. Beskriv trommesangen og trommedansen. Find evt. eksempler på trommesang og trommedans på Youtube eller andre steder på internettet.

b. Beskriv hvordan inuitterne brugte trommesangen og trommedansen. Hvilken betydning havde den i inuitternes samfund?

c. Hvorfor tror du missionærerne forbød trommesang og -dans?

d. Hvorfor tror du trommesang og -dans stadig findes i Grønland i dag, selv om det blev forbudt.

e. Beskriv den rolle trommesang og -dans har i Grønland i dag. Hvordan har den ændret sig.

f. Kan du finde eksempler på trommesang og -dans i moderne musik?

g. Læs artiklen Trommedans under gudstjenesten. Overvej hvorfor Kirken i Grønland lod trommedansen være del af gudstjenesten?

h. For nyligt ville et brudepar gerne have trommedans i kirken til deres bryllup. Her sagde præsten nej. Hvorfor tror præsten gjorde det?

Hjælpe-spørgsmål

Opgave 9 - Qivittoq - fjeldgængeren

På bopladserne i gamle dage skete det at nogle mennesker valgte at forlade bopladsen og blive fjeldgængere, qivitoqqer. Det skete f.eks. hvis de skammede sig meget over noget. Qivittoqqen blev opfattet som noget uhyggeligt og mystisk. Beskriv qivitoqqen som man opfattede den i gamle dage, og undersøg hvordan man opfatter qivitoqqer i Grønland i dag.

Læs artiklerne:

  • Qivittoq – fjeldgængeren
  • Grønlandske spøgelser

a. Beskriv qivittoqqen i de oprindelige inuitsamfund

b. Beskriv hvordan man opfatter qivittoqqen i Grønland i dag. Søg på internettet og se om du kan finde film og beretninger om mødet med qivittoqqer.

Vær opmærksom på den kilde du henter dine oplysninger fra og opgiv altid kilden hvis du anvender disse oplysninger i besvarelsen af opgaven.

c. Den grønlandske gyserfilm Qaqqat Alanngui handler om qivittoqqer. Overvej hvorfor du tror filmproducenten valgte at bruge qivittoq-figuren?

d. Tror du der stadig findes rigtige qivittoqqer i Grønland?


Hjælpe-spørgsmål

Skrivefelt

Planlægningsskema

MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag
Formiddag
Frokost
Eftermiddag
Aften
Gem Opret ny uge Slet