Turisme
Turisme
Natur
Natur
Beboelse
Beboelse
Klimaforandringer
Klimaforandringer
Kultur
Kultur
Befolkning
Befolkning
Erhverv
Erhverv
Hverdag & fest
Hverdag & fest
Råstoffer
Råstoffer
Transport
Transport
Religion
Religion
Sundhed
Sundhed
Rigsfællesskab
Rigsfællesskab

Fordomme Rigsfællesskab

Problemfeltet

Opgaver


Rigsfællesskabet - Fordomme


Hvad så - skal du være grønlænderstiv? Du er godt nok smuk af en grønlænder at være. De fleste grønlændere er på kontanthjælp. Grønlændere spiser spæk, går i skindtøj og bor i igloer. Grønlændere er et primitivt folkefærd.

Fordommene om grønlændere står i kø. Grønlændere i Danmark må ofte lægge ører til fordomme som dem her, selv om de selvfølgelig er helt forkerte.

Men når Grønland og Danmark har haft fælles historie i så mange år, hvorfor er vores forhold så præget af fordomme?

Kan det virkelig passe at mange danskerne tror at det grønlandske folk lever primitivt, og at de ikke forstår at Grønland er et moderne samfund?

Hvad betyder fordommene for vores forhold til hinanden?
Hvor kommer alle de her fordomme fra, og hvad kan vi gøre for at sætte en stopper for dem - én gang for alle? Kan det overhovedet lade sig gøre?

Opstil dit problemfelt
  1. Er der noget du undrer dig over?
  2. Hvad vil du gerne finde ud af/undersøge?
  3. Hvordan vil du gøre dette?
  4. Hvordan vil du formidle det som du har fundet ud af/undersøgt?

Se her et eksempel på et problemfelt  

Mindmap

Tegn evt. et mindmap over punkterne 1-4 for at skabe dig et overblik og indkredse dit problemfelt. 

Se her et eksempel på et mindmap 
Find et tomt mindmap til print i værktøjskassen.


Planlæg dit arbejde

Brug evt. det vedlagte planlægningsskema og planlæg dit arbejde. Skemaet gemmes under din profil sammen med dit problemfelt.


Opstil læringsmål for dit arbejde

Opstil evt. dine egne læringsmål med arbejdet indenfor dette emne. Brug evt. spørgsmål som disse:

  • Hvad vil du gerne vide mere om?
  • Hvad forventer du fagligt at få ud af arbejdet 
    med dette emne?
  • Hvordan vil du gerne arbejde med emnet, og hvad forventer du at opnå ved denne arbejdsproces?
  • Hvad forventer du af et evt. gruppearbejde?


Du kan benytte dine opstillede læringsmål i evalueringen af din eller gruppens arbejdsproces og det færdige resultat.

Se her et eksempel på evalueringsspørgsmål
 

Disse opgaver kan benyttes som inspiration til dit arbejde.

Opgave 1 - Rigsfællesskabet

Beskriv hvad begrebet rigsfællesskab betyder.

Beskriv forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland.

Læs artiklen:

  • Rigsfællesskabets historie 

Og faktarket:

  • Tidslinje: Rigsfællesskabets historie 
  • Begreber
     

Du kan finde yderligere oplysninger under Fakta.

Find evt. flere oplysninger på internettet. Vær opmærksom på den kilde du henter dine oplysninger fra og opgiv altid kilden hvis du anvender disse oplysninger i besvarelsen af opgaven.

  1. Hvad betyder begrebet rigsfællesskab?
  2. Beskriv med egne ord Rigsfællesskabet.
  3. Findes der flere sådanne rigsfællesskaber i verden der ligner det danske?
  4. Beskriv med dine egne ord hvordan Rigsfællesskabet fungerer i praksis.
  5. Beskriv med dine egne ord hvorfor netop Danmark, Færøerne og Grønland er i et rigsfællesskab med hinanden.
Hjælpe-spørgsmål

Opgave 2 - Fordomme

Undersøg hvad fordomme er.

Hvilke fordomme møder grønlændere?

Hvad kan man gøre ved dem?

Læs artiklerne:

  • Hvad ved danskerne om Grønland
  • Rapper: I er Tupilakker (se også Josef Tarraks musikvideo)
  • Fordomme skaber diskrimination


Brug gerne faktaarket “
Begreber” som støtte.

Se filmen Forforståelser, Nysgerrighed og Fordomme 

Se filmen Fordomme om grønlændere

Tag testen: “Test din viden (og fordomme) om Grønland”. 

  1. Beskriv med egne ord hvad en ”fordom” er. Brug gerne konkrete eksempler. Har I selv oplevet at blive mødt med fordomme?
  2. Diskuter dine/jeres fordomme I fandt da I tog testen.
  3. Giv et bud på hvorfor vi har disse fordomme om hinanden.
  4. Diskuter sammenhængen mellem begreber som viden, uvidenhed, fordomme, tolerance, accept, diskrimination (find selv gerne på andre). Tegn en model over hvordan begreberne hænger sammen.
  5. Giv mindst tre konkrete bud på hvordan nogle af disse fordomme kan aflives.
Hjælpe-spørgsmål

Opgave 3 - 'grønlænderstiv'

Undersøg sagen fra 2017 hvor fodboldtræneren fra Helsingør, Christian Lønstrup, i et interview brugte ordet ”grønlænderstiv” og blev kritiseret for det. Her skal du selv bruge google til at finde informationer om sagen om Christian Lønstrup. En kilde du kan starte med er:

Ny superliga-træner meldt til politiet, af: Jimmy Willemoes Jensen, 6 juni 2017

Læs artiklerne:

  • ”Grønlænderstiv” i ordbogen
  • Fordomme skaber diskrimination

Se filmen Fordomme om grønlændere

Tag testen “Test din viden (og fordomme) om Grønland”. 

Brug gerne faktaarket “Begreber” som støtte.

Lav selv research på sagen om Christian Lønstrup. Vær opmærksom på hvor du får dine kilder fra og husk at angive hvor du har dine informationer fra.

Forklar med egne ord hvad ”grønlænderstiv” betyder.

  1. Med baggrund i artiklerne om ”grønlænderstiv” sammenlign argumenterne for og imod at ordet blev optaget i ordbogen.
  2. Med den viden du har om fordomme forklar med egne ord hvorfor du tror ordet er opstået og hvorfor det stadig bruges.
  3. Beskriv med egne ord sagen om Christian Lønstrup Jensen.
  4. Tag stilling: Var det okay at Christian Lønstrup Jensen brugte ordet? Var det okay at det blev optaget i Ordnets ordbog?
Hjælpe-spørgsmål

Opgave 4 - Nationalt mindretal?

Undersøg spørgsmålet om anerkendelsen af grønlændere som nationalt mindretal i Danmark.

Læs artiklerne:

  • Ligestilling af grønlændere 
  • Fordomme skaber diskrimination


Find flere oplysninger på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside som der er linket til i artiklerne.

Brug gerne faktaarket “Begreber” som støtte.

  1. Nedskriv fordele og ulemper ved at grønlænderne anerkendes som en mindretal ligesom fx det tyske mindretal i Sønderjylland.
  2. Diskuter sammenhængen mellem dine fordele og ulemper og så begreberne viden, uvidenhed, tolerance og diskrimination.
  3. Kom med 2 konkrete forslag til tiltag man kunne lave (enten politisk, på skoler, på arbejdspladser eller andet) for at mindske diskrimination mod grønlændere. Begrund dine forslag.
Hjælpe-spørgsmål

Opgave 5 - Forsoning 1

Læs om den grønlandske forsoningskommission.

Hvad gik Forsoningskommissionens arbejde ud på?

Hvorfor blev den nedsat?

Hvad anbefalede de?

Læs artiklerne:

  • Forsoningskommissionen
  • Rapper: I er tupilakker
  • Rigsfællesskabets historie  

 

Vælg en af filmene som Forsoningskommissionen producerede: https://saammaatta.gl/da/Aktiviteter/Projekter/Dokumentarfilm

Se den grønlandske kunster Julie Edel Hardenbergs syv kunstværker:

https://saammaatta.gl/da/Aktiviteter/Projekter/Eqqumiitsuliat 

Brug gerne faktaarket “Begreber” som støtte.

  1. Forklar med egne ord hvad den Grønlandske Forsoningskommissions formål var og dens anbefalinger.
  2. Beskriv hvad Jens Heinrich og brødrene Elsner fortæller om forsoning i artiklen “Forsoningskommissionen”.
  3. Vælg et eller to af kunstværkerne fra Julie Edel Hardenberg du synes repræsenterer Forsoningskommissionens arbejde eller en eller flere af dens anbefalinger særligt godt. Begrund dit valg og forklar hvad du tror hendes budskab er.
  4. Se den film du valgte fra Forsoningskommissionens hjemmeside. Forklar hvad den går ud på og begrund dit valg og forklar med egne ord hvad dens budskab er.
  5. Sammenlign filmen og den kunst du valgte. Hvad er deres budskaber hver især? Hvilke ligheder har de? Hvordan de viser de noget om forsoning?
  6. Med egne ord og dit arbejde med materialet tag stilling til hvad forsoning betyder i Grønland.
  7. Undersøg hvilke andre lande der har haft forsoningskommissioner og hvad formålet var med disse kommissioner. Hvordan skiller Grønlands forsoningskommission sig ud?
  8. Danmark blev inviteret til at deltage i Forsoningskommissionens arbejde, men afslog. Statsminister Helle Thorning-Scmidt sagde til KNR “Vi har ikke behov for forsoning” https://knr.gl/da/nyheder/danmark-p%C3%A5-sidelinjen-i-forhold-til-forsoningskommission Diskuter hvad en dansk deltagelse i kommissionen havde betydet for den arbejde.
Hjælpe-spørgsmål

Opgave 6 - Forsoning 2

Noget af Forsoningskommissionens arbejde drejede sig om at forbedre forholdet mellem grønlændere og danskere. Mange grønlændere føler at det danske har fyldt og fylder for meget i det grønlandske samfund. Både det danske sprog og den danske kultur.

Hvorfor har det danske fyldt så meget?

Og hvordan har det påvirket følelsen af identitet i Grønland?

Er det et problem at det danske har fyldt så meget?

Og hvad kan løsningen være?

Læs artiklen:

  • Forsoningskommissionen
  • Et sprogligt kunstprojekt
  • Rapper - I er tupilakker

Brug gerne faktaarket “Begreber” som støtte.

Hjælpeopgaver:

  1. Forklar med egne ord hvad begrebet identitet betyder.
  2. Beskriv Julies kunstprojekt.
  3. Beskriv hvad Julie oplevede.
  4. Hvorfor tror du hun lavede projektet? Hvad var hendes budskab?
  5. Sammenlign Julies budskab med Josef Tarraks sang ”I er tupilakker”. Tegn et mindmap over forskelle og ligheder.
  6. Diskuter hvilken rolle sprog, nationalitet og herkomst spiller i begge eksempler for identitet.
  7. Tag stilling: Er det okay at dansk fylder så meget i det grønlandske samfund som Julie og Josef oplever det gør?
  8. Kom med et eller flere konkrete forslag til hvordan man kan skabe forsoning på baggrund af din viden omkring sprog og identitet i Grønland. Begrund dine forslag.
Hjælpe-spørgsmål

Opgave 7 - Grundfortællinger

I Grønland taler man mere om kolonihistorien end man gør i Danmark. Hvordan har kolonihistorien noget at gøre med fordomme i nutiden?

Læs artiklen: 

  • To grundfortællinger om Grønland
  • På vej mod ligeværd
  • Hvad ved danskerne om Grønland?

 

Brug gerne faktaarket “Begreber” som støtte.

  1. Beskriv med egne ord de to grundfortællinger som Kirsten Thisted har beskrevet .
  2. Forklar hvordan begge grundfortællinger taler om kolonihistorien.
  3. Diskuter forskelle og ligheder i fortællingerne med egne ord og hvordan de tegner  bestemte billeder eller karakteriseringer af grønlændere.
  4. Beskriv Sara Olsvigs hovedargument i artiklen “På vej mod Ligeværd” (som du kan finde på Lærersiden)
  5. Sammenlign Sara Olsvigs argument med de to grundfortællingers karakterisering af grønlændere.
  6. Tag stilling: Hvilken rolle spiller det at få lov til at fortælle sin egen historie? Hvilken rolle spiller det at man selv får lov til at fortælle om sig selv og sit liv?
  7. Diskuter sammenhængen mellem viden, fordomme og fortællinger om Grønland og grønlændere. Tegn eventuelt et mindmap over begreberne hvor du definerer dem og viser sammenhængen mellem dem.
  8. Kom med to til tre forslag til hvad man kunne gøre for at skabe nye fortællinger om Rigsfællesskabets historie. Begrund dine valg med de tekster du har læst og din egen holdning til spørgsmålet.
Hjælpe-spørgsmål

Opgave 7 - Ordet 'eskimo'

Undersøg alene eller i grupper debatten om brug af ordet “eskimo”.

Kilder du kan starte med:

Isproducent ændrer navn på “Eskimo”: Vi har fået rigtig mange henvendelser, af: Caroline Klante, dr.dk, 14.juli 2020

Læs artiklerne:

  • Mental afkolonisering
  • Forsoningskommissionen
  • Rigsfællesskabets historie - med særlig fokus på afsnittene Vejen til hjemmestyre og Vejen til selvstyre


Og faktaarkene:

  • Tidslinje
  • Brug gerne faktaarket Begreber som støtte

 

  1. Beskriv med egne ord den rolle Danmark og det danske har spillet i det grønlandske samfund. (Hjælp: Sæt ord på hvad kolonialisme, danisering og grønlandisering betyder og har med hinanden at gøre.)
  2. Beskriv med egne ord hvad afkolonisering betyder. Fokuser gerne mest på den mentale afkolonisering.
  3. Undersøg hvordan diskussionen om brugen af ordet “eskimo” forløb i sommeren 2020. Hvordan startede diskussionen? Hvorfor? Hvem fjernede brugen af ordet “eskimo” og hvem beholdt det? Hvad betyder “eskimo”?
  4. Find gerne egne og flere kilder, ellers orienter dig i de ovenstående. Husk at skrive hvor dine kilder kommer fra og vær kildekritisk.
  5. Beskriv med egne ord hvad modstanden mod “eskimo” har at gøre med afkolonisering.
  6. Lav en billedanalyse med baggrund i din viden om og dit arbejde med de tidligere spørgsmål over følgende billede fra den grønlandske-danske street artist Landic Project som du kan finde her.
    - Hvad fortæller billedet?
    - Hvorfor tror du kunstneren har valgt at lave det?
    - Bemærk de hashtags kunstneren har valgt. Hvad synes du om dem? Hvad fortæller de om billedets mening?
    - Reflekter: Hvad får sidestillingen af de andre ord og “eskimo” dig til at tænke på? Synes du det er okay at sidestille ordene med hinanden? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvad fortæller det dig at kunstneren har valgt at sidestille lige de ord med hinanden?
  7. Andre stødende og nedgørende ord mod andre gruppe er tidligere blevet diskuteret og ændret. Fx er det gængs at man ikke bruger ordet “neger” mere, men i stedet bruger man oftest “n-ordet” nu. Tag stilling: Kan du forestille dig det samme ske med “eskimo”? Hvorfor? Hvorfor ikke?
  8. Med baggrund i din viden om debatten om “kæmpe eskimo”-isen, foreslå et andet navn til isen. Kunne det være et grønlandsk ord for sne? Is? Eller noget helt tredje?
Hjælpe-spørgsmål

Skrivefelt

Planlægningsskema

MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag
Formiddag
Frokost
Eftermiddag
Aften
Gem Opret ny uge Slet