Turisme
Turisme
Natur
Natur
Beboelse
Beboelse
Klimaforandringer
Klimaforandringer
Kultur
Kultur
Befolkning
Befolkning
Erhverv
Erhverv
Hverdag & fest
Hverdag & fest
Råstoffer
Råstoffer
Transport
Transport
Religion
Religion
Sundhed
Sundhed
Rigsfællesskab
Rigsfællesskab

Mad Sundhed

Problemfeltet

Opgaver


Sundhed, Mad

Mad i Grønland er lig med kød. Det kan man se på ordet for at spise, nerivoq, som kommer af ordet kød, neqi. Et bord hedder nerrivik - altså et sted hvor man spiser kød.  Et festmåltid er et ædegilde med meget kød - nerersuarneq.

De første mennesker som kom til Grønland var jægere. De jagtede rensdyr, moskusokser, sæler og hvaler og fangede fisk. Klimaet var for koldt til at dyrke afgrøder. Derfor er traditionel grønlandsk mad baseret på kød og fisk, ikke grøntsager og korn.

For grønlænderne har mad altid været noget man fik fra naturen - og sådan er det for mange den dag i dag - selvom der selvfølgelig er kommet moderne supermarkeder til.

Rigtig grønlandsk mad er noget der betyder meget for de fleste grønlændere. Man hører ofte grønlændere i Danmark sukke over hvor meget de savner grønlandsk mad.

Under emnet her er der flere problemstillinger du kan arbejde med. Du kan undersøge sundhed i Grønland. Hvorfor får flere og flere i Grønland livsstilssygdomme - hænger det sammen med maden? Hvad er sundest - grønlandsk traditionel mad eller importeret mad? Giver det mening at følge samme kostråd i Grønland som i Danmark?

Du kan også undersøge problemerne med miljøgifte og tungmetaller i mange af de dyr som man spiser i Grønland? Hvor kommer forureningen fra - og hvorfor er det særligt et problem i Grønland?

Undervejs kan du blive klogere på hvad man spiser i Grønland. Måske kan din klasse prøve at lave grønlandsk mad. Find nogle opskrifter under ‘Fakta’.

Opstil dit problemfelt

  1. Er der noget du undrer dig over?
  2. Hvad vil du gerne finde ud af/undersøge?
  3. Hvordan vil du gøre dette?
  4. Hvordan vil du formidle det som du har fundet ud af/undersøgt?

Mindmap

Tegn evt. et mindmap over punkterne 1-4 for at skabe dig et overblik og indkredse dit problemfelt. 

Find et tomt mindmap til print i værktøjskassen her.


Planlæg dit arbejde

Brug evt. det vedlagte planlægningsskema og planlæg dit arbejde. Skemaet gemmes under din profil sammen med dit problemfelt.


Opstil læringsmål for dit arbejde

Opstil evt. dine egne læringsmål med arbejdet indenfor dette emne. Brug evt. spørgsmål som disse:

  • Hvad vil du gerne vide mere om?
  • Hvad forventer du fagligt at få ud af arbejdet
    med dette emne?
  • Hvordan vil du gerne arbejde med emnet, og hvad forventer du at opnå ved denne arbejdsproces?
  • Hvad forventer du af et evt. gruppearbejde?


Du kan benytte dine opstillede læringsmål i evalueringen af din eller gruppens arbejdsproces og det færdige resultat.

Se her et eksempel på evalueringsspørgsmål

Disse opgaver kan benyttes som inspiration til dit arbejde.

Opgave 1 – Grønlandsk mad

Skal Grønland prioritere traditionelle madvarer i fremtiden? Du/I må gerne begrunde jeres svar.

Læs artiklerne:

  • Grønlandsk mad
  • Kimmernaq spiser grønlandsk mad
  • Brættet
  • Kaffemik
  • Skibskiks
  • Hvad er sund mad i Grønland?


Kig på faktaarkene med opskrifter

a. Diskuter de grønlandske madvarer. Hvad lyder spændende? Hvad lyder godt? Hvad lyder mærkeligt? Er der noget du/I ikke vil smage? Er der noget du/I gerne vil smage. Lav eventuelt et mindmap. Du/I kan bruge denne skabelon. Husk at begrunde jeres valg.

b. Hvad er det mest eksotiske du har smagt? Og har nogen rynket på næsen når du spist noget du er glad for? Sammenlign de to, hvorfor er det ene eksotisk og det andet velkendt? Du/I må gerne begrunde jeres svar.

c. Forestil dig at du skal flytte til et andet land hvor du ikke kan få fat i madvarer fra Danmark. Hvad ville du savne mest? Er der noget mad der betyder noget helt særligt for dig?

Hjælpe-spørgsmål

Opgave 2 - Sund mad

Børnene på skolen i Qaanaaq har alle svaret på hvilken type mad de mener er sund eller usund. Her er deres svar.

Elevspoergsmaal.jpg

Du skal nu lave samme undersøgelse i din klasse. Brug dette skema til at printe ud og dele ud i klassen. Saml svarene ind. Tegn et søjlediagram over hvor mange der mener hver enkelt ting er sund. Hvis du er i tvivl om hvordan man laver et søjlediagram, så se på den fra Qaanaaq.

Sammenlign din klasses svar med svarene fra børnene i Qaanaaq. Se den i større her.

Til læreren: I må meget gerne sende klassens resultater til skole@sumut.dk da forskeren bag undersøgelsen gerne vil sammenligne med danske børns svar.

Læs artiklerne:  

  • Grønlandsk mad 
  • Kimmernaq spiser grønlandsk mad 
  • Hvad er sund mad i Grønland 


Kig på faktaarkene: 

  •  Grønlands kostråds anbefalinger 
  • Sådan følges kostrådene
Hjælpe-spørgsmål

Opgave 3 - Lokal eller global?

Er lokale grønlandske madvarer sundere eller usundere end importeret mad? Du/I må gerne begrunde jeres svar.

Læs artiklerne:

  • Grønlandsk mad
  • Eksport af fødevarer og jobmuligheder
  • Hvad er sund mad i Grønland
  • Fanger i en moderne verden
  • Sukkersyge og livsstilssygdomme i Grønland


Kig på faktaarket:

  • Stigning i diabetes
  • Import af madvarer

a. Hvorfor er der flere og flere der får livsstilssygdomme – hænger det sammen med maden?

b. Hvad er sundest – grønlandsk traditionel mad eller importeret mad?

c. Giver det mening at følge de samme kostråd i Grønland som i Danmark?

c. Kig på faktaarket Import af madvarer. Udregn hvor meget tallene svarer til pr. person i Grønland. Hvor meget kød importeres der fx til én persons forbrug?

e. Find nogle løsningsforslag: Hvordan kan man holde en sund kaffemik i Grønland?

Hjælpe-spørgsmål

Opgave 4 - Miljøgifte

Hvilken betydning har verdens forurening haft for livet i Grønland? Du/I må gerne begrunde jeres svar.

Læs artiklerne:

  • Grønlandsk mad
  • Eksport af fødevarer og jobmuligheder
  • Hvad er sund mad i Grønland
  • Miljøgifte


Kig på faktaarkene:

  • Miljøgifte
  • Stigning i diabetes
  • PCB i mennesker og dyr
  • Grønlands kostråds anbefalinger
  • Tidslinje

 

a. Hvor kommer forureningen i Grønland fra?

b. Hvordan udvikler tungmetaller sig i fødekæden. Du/I må gerne lave en tegning der viser tungmetallernes rejse gennem en fødekæde.

c. Hvorfor er det et særligt problem i Grønland?

d. Hvem er ansvarlig for forureningen? Og hvad bliver der gjort for at mindske forureningen? Hvad kan du/I gøre selv? Spørg en voksen hvad de gør derhjemme, på arbejdet, på skolen for at forurene mindre?

e. Brug 2 mindmaps: en til at skrive ting der forurener og en til at skrive ting du kan gøre for at mindske forurening/CO2-udslip. Kig fx på denne artikel fra videnskab.dk.

f. Hvad ville du selv gøre: Ville du undlade at spise de grønlandske fødevarer på grund af miljøgiftenen når de samtidig er sundere og giver færre livsstilssygdomme. 

g. Kig på listen over FN’s verdensmål. Hvilke(t) mål vil du sige dette problem hører ind under. 

Hjælpe-spørgsmål

Opgave 5 – Madlavning

Hvilke livretter har du, og hvordan kan du bruge grønlandske ingredienser og madtraditioner som inspiration i dit køkken?


Se filmene med Kimmernaq der spiser grønlandsk mad (Artiklen: Kimmernaq spiser grønlandsk mad)

Læs artiklerne:

  • Grønlandsk mad
  • Hvad er sund mad i Grønland
  • Grønlandsk fangerkultur
  • Kaffemik
  • Skibskiks


Kig på faktaarkene med opskrifter

a. Undersøg grønlandske opskrifter og madtraditioner

b. Vælg en opskrift du/I synes lyder lækker. Det behøver ikke være én af dem fra Dagens Grønland, du må også gerne finde én på internettet.

c. Lav en indkøbsliste. Er der nogen af ingredienserne der er svære at få fat i?

d. Hvis du/I har mulighed for det, prøv at lave maden.

e. Prøv at snakke med andre om dit/jeres opskriftsvalg. I kan evt. dele klassen i nye matrixgrupper, det er når en fra hver gruppe går i nye grupper.
Nu kan I finde på nye opskrifter ved at blande det bedste fra opskrifterne i matrixgruppen (ligesom hvordan mama ufoopskriften blev til). Hvis I har mulighed for det, prøv at lave maden.

Hjælpe-spørgsmål

Skrivefelt

Planlægningsskema

MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag
Formiddag
Frokost
Eftermiddag
Aften
Gem Opret ny uge Slet