Identitet 
Problemfeltet
Opgaver
Befolkning, identitet
Det grønlandske sprog er for mange en meget vigtig del af den grønlandske kultur. Mange grønlændere føler at det især er sproget der gør én til en ”rigtig” grønlænder.
Men det er faktisk langt fra alle i Grønland der taler grønlandsk. Omkring 15 procent af befolkningen i Grønland taler kun dansk. Andre 15 procent er tosprogede og kan skifte mellem dansk og grønlandsk uden større vanskeligheder. De resterende 70 procent taler grønlandsk som deres primære sprog.
Nogle grønlændere føler sig udsat for mobning i Grønland fordi de ikke taler grønlandsk som deres primære sprog.
Sammenkædningen mellem sprog og identitet rejser en række væsentlige dilemmaer og spørgsmål: Hvornår er man ”en rigtig” grønlænder? Er man ikke grønlænder hvis man er vokset op i Grønland, men kun kan tale dansk og ikke grønlandsk? Er man grønlænder hvis man – som rigtig mange familier i Grønland – har en dansk og en grønlandsk forælder? Er man grønlænder eller dansker når man flytter til Danmark, eksempelvis for at studere?
Grønland er et land der strækker sig over mange tusinde kvadratkilometer, og et land der stadig kæmper med sproglige udfordringer på tværs af landet hvor der er stor forskel på dialekterne fra egn til egn. Hvordan kan man definere en grønlænder hvis det ikke er på sproget? Og hvilken rolle spiller det i forhold til identitet at det grønlandske sprog er forskelligt fra Østgrønland til Vestgrønland?
Opstil dit problemfelt
- Er der noget du undrer dig over?
- Hvad vil du gerne finde ud af/undersøge?
- Hvordan vil du gøre dette?
- Hvordan vil du formidle det som du har fundet ud af/undersøgt?
Mindmap
Tegn evt. et mindmap over punkterne 1-4 for at skabe dig et overblik og indkredse dit problemfelt.
Find et tomt mindmap til print i værktøjskassen her.
Planlæg dit arbejde
Brug evt. det vedlagte planlægningsskema og planlæg dit arbejde. Skemaet gemmes under din profil sammen med dit problemfelt.
Opstil læringsmål for dit arbejde
Opstil evt. dine egne læringsmål med arbejdet indenfor dette emne. Brug evt. spørgsmål som disse:
- Hvad vil du gerne vide mere om?
- Hvad forventer du fagligt at få ud af arbejdet
med dette emne? - Hvordan vil du gerne arbejde med emnet, og hvad forventer du at opnå ved denne arbejdsproces?
- Hvad forventer du af et evt. gruppearbejde?
Du kan benytte dine opstillede læringsmål i evalueringen af din eller gruppens arbejdsproces og det færdige resultat.
Se her et eksempel på evalueringsspørgsmål
Disse opgaver kan benyttes som inspiration til dit arbejde.
Opgave 1 – Arv eller miljø?
Hvad er det der gør én til en grønlænder? Er det generne der gør én til grønlænder. Eller kan man som tilflytter til Grønland godt blive grønlænder med tiden?
Læs artiklerne:
- Hvor grønlandsk er en grønlænder?
- Marie Annelise – en studerende i Danmark
- Statsborgerskab
a. Læs artiklen Hvor grønlandsk er en grønlænder?. Hvis man måler på generne hvor grønlandsk er den grønlandske befolkning så?
b. Hvor går grænsen for hvem der er grønlandsk? Er man grønlandsk hvis man har en dansk mor og en grønlandsk far? Er man grønlandsk hvis man har en grønlænder blandt sine bedsteforældre? Er der overhovedet en grænse? Kan man opgøre et menneskes identitet efter dets gener? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvor mange procent dansk tror du at du er?
c. Lyt til Anns fortælling i artiklen 3900 Nuuk, Nuunu og Anns fortælling. Ann er dansk-tyrkisk, men gift med en grønlandsk mand og har boet mange år i Grønland. Hun føler selv at hun er grønlandsk. Diskuter spørgsmålet: Er hun grønlænder?
d. Læs Marie Annelises fortælling i artiklen Marie Annelise – en studerende i Grønland. Hun beskriver at hun ikke er inuit, men grønlænder. Er der en forskel? Og hvis ja, hvilken?
e. Grønlændere er danske statsborgere så de har ikke et pas der gør dem til grønlændere så. Men hvad gør så. Lav en liste over ting der gør en grønlænder grønlandsk hvis du kan komme på flere ting.
Opgave 2 – At tælle grønlænderne
Grønlændere er danske statsborgere. Så hvordan tæller man egentlig grønlændere der bor i Danmark, og danskere der bor i Grønland?
Læs artiklen:
- Statsborgerskab
Kig på faktaarkene:
- Grønlændere i Danmark
- Fakta om Grønland
- Bopæl for grønlændere
a. Hvordan opgør man i statistikkerne hvor mange grønlændere der er?
b. Hvilke problemer er der i den måde at tælle på?
c. Kan du komme på nogle eksempler hvor en grønlænder tælles som en dansker eller en dansker tælles som en grønlænder?
Opgave 3 – Dansksprogede grønlændere
For mange grønlændere er sproget det der gør én til en rigtig grønlænder. Men hvad hvis man ikke taler grønlandsk? Kan man så ikke være grønlænder? Diskuter spørgsmålet.
Læs artiklerne:
- Dansksprogede grønlændere
- Kun grønlandsk fra talerstolen
- Selvstyret og det grønlandske sprog
- Valget om at tale dansk
- Den opdelte skole
Kig på faktaarket:
- Hvor mange unge taler grønlandsk?
a. Hvordan kan det være at der findes grønlændere som ikke taler grønlandsk?
b. Kan man godt være grønlandsk hvis man ikke taler grønlandsk? Diskuter spørgsmålet inden du har læst artiklerne.
c. Læs om de forskellige dansksprogede grønlændere i artiklerne. Har deres historier ændret din holdning til spørgsmålet?
d. Prøv at stille samme spørgsmål i forhold til Danmark og dansk. Kan man være dansker uden at kunne tale dansk?
e. Med indførslen af Selvstyret blev grønlandsk det officielle sprog i Grønland. Hvad tror du det betyder det for følelsen af at være grønlænder?
f. Hvad betyder sproget for din egen identitet?
Opgave 4 – Sproghistorie i Grønland
Hvordan har udviklingen af forholdet mellem sprogene dansk og grønlandsk været gennem årene?
Læs artiklerne:
- Valget om at tale dansk
- Den opdelte skole
- Selvstyret og det grønlandske sprog
- Grønlands forsoningskommission
Kig på faktaarket:
- Tidlinje: Det grønlandske sprog
a. Før i tiden var der ikke mange grønlændere der talte dansk. I dag er det et sprog man lærer i skolen. Beskriv den udvikling der er sket.
b. Beskriv hvordan man i skolen i grønlandsk har brugt sprogene dansk og grønlandsk gennem årene. Hvilken udvikling er der sket? Hvad gør man i dag?
c. Hvad betød Selvstyrets indførsel for det grønlandske sprog?
Opgave 5 – Avis
Hvilken betydning fik det for den grønlandske fællesskabsfølelse og identitet at avisen Atuagagdliutit opstod?
Læs artiklen:
- Den første illustrerede avis i verden
a. Det grønlandske sprog har, sammenlignet med andre sprog, en lang historie for at blive brugt som skriftsprog, altså som nedskrevne tekster. Det skyldes først og fremmest avisen Atuagagdliutit. Overvej hvad det betød for sproget at avisen kom til?
b. Overvej også hvad avisen kom til at betyde for følelsen af fællesskab og grønlandskhed blandt grønlænderne. Begrund dit svar.
c. Kan du finde nogle eksempler på ting der lige som avisen Atuagagdliutit virker ”samlende” på et land og folks identitet i dag? Enten i Grønland eller i Danmark.
Opgave 6 – Kulturforskelle
Når unge rejser ud og for eksempel bosætter sig i Danmark bliver de ofte mere bevidste om de kulturforskelle der er mellem de to lande og deres egen identitet som grønlænder. Beskriv hvilke kulturforskelle de oplever. Hvilke kulturforskelle tror du der er?
Læs artiklerne:
- Film: Mødet med Danmark
- Film: Fald Til
- Marie Annelise – en studerende i Danmark
- Radioudsendelse: Grønland og identitet
- Efterskoleelever: kulturchok og hjemve
Kig også på faktaarket:
- Grønlændere i Danmark
a. Se filmen Mødet med Danmark og noter de eksempler på kulturforskelle som filmens medvirkende beskriver.
b. Se de tre film Fald Til. Hvilke kulturforskelle har de medvirkende i de film oplevet ved mødet med Danmark?
c. Læs artiklen Marie Annelise – en studerende i Danmark. Hvilke kulturforskelle beskriver hun?
d. Hør radioudsendelsen i artiklen Radioudsendelse: Grønland og identitet. Hvilke kulturforskelle beskriver de medvirkende her?
e. Hvilke kulturforskelle tror du ellers der er?
f. Hvorfor tror du der er de forskelle?
g. Hvordan kan man vide om noget er en kulturforskel eller en fordom?
Opgave 7 – Studerende i Danmark
Hvert år rejser omkring 400 unge fra Grønland til Danmark for at tage en uddannelse. I Danmark opfattes de som danske statsborgere. Men er de egentlig grønlændere eller danskere mens de bor i Danmark og studerer? Og hvordan oplever de mødet med den danske kultur?
Læs artiklerne:
- Film: Mødet med Danmark
- Film: Fald Til
- Marie Annelise – en studerende i Danmark
- Radioudsendelse: Grønland og identitet
- Efterskoleelever: Kulturchok og hjemve (under emnet uddannelse)
- Statsborgerskab
Kig også på faktaarket:
- Grønlændere i Danmark
a. Se filmen Mødet med Danmark og noter de eksempler på kulturforskelle som filmens medvirkende beskriver.
b. Se de tre film Fald Til. Hvilke kulturforskelle har de medvirkende i de film oplevet ved mødet med Danmark?
c. Hvorfor tror du nogle grønlandske studerende falder fra uddannelserne i Danmark?
d. Læs artiklen Marie Annelise – en studerende i Danmark. Hvilke kulturforskelle beskriver hun?
e. Hør radioudsendelsen i artiklen Radioudsendelse: Grønland og identitet. Hvilke kulturforskelle beskriver de medvirkende her?
f. Grønlandske studerende går på de danske uddannelser på lige fod med danske studerende, og de er danske statsborgere. Så er de egentlig grønlandske eller danske mens de bor i Danmark? Eller begge dele? Hvordan kan man afgøre det?
Opgave 8 – Forsoning
Grønland har dannet en forsoningskommission som bl.a. skal skabe forsoning mellem danskere og grønlændere i Grønland. Forklar med dine egne ord hvad det går ud på?
Læs artiklen:
- Grønlands Forsoningskommission
a. Forklar med dine egne ord hvad for Forsoningskommissionens opgave er.
b. Læs også Christian Elsners fortælling fra sin barndom (i samme artikel) Hvad var det han oplevede?
c. Hvorfor tror du træneren blev vred. Og den lyshårede håndværker blev skuffet?
d. Hvad siger den historie om koblingen mellem sprog og identitet?
e. Hvad synes du selv om historierne?
Opgave 9 – Østgrønlandsk
Der er langt fra Grønlands østkyst til Grønlands vestkyst. Faktisk er der så stor forskel på dialekterne østgrønlandsk og vestgrønlandsk at vestgrønlændere kan have svært ved at forstå østgrønlandsk. Beskriv hvad forskellen i sproget betyder for forholdet mellem østgrønlændere og vestgrønlændere?
Læs artiklerne:
- Østgrønlandsk
- Grønlands Forsoningskommission
a. Hvordan er østgrønlandsk forskelligt fra vestgrønlandsk?
b. Lyt til forskellen på østgrønlandsk og vestgrønlandsk. Kan du høre forskel? (Find eksempler på østgrønlandsk i dette link og vestgrønlandsk i artiklen Det grønlandske sprog eller faktaarket Det grønlandske alfabet)
c. Hvorfor vil østgrønlænderne have østgrønlandsk anerkendt som officielt sprog?
d. Hvorfor tror du den grønlandske forsoningskommission kigger særligt på forholdet mellem Østgrønland og Vestgrønland?
Opgave 10 – En valgdebat
Op til valget i Grønland i 2013 var der meget debat om sprog og identitet. Partiet Partii Inuit mente at det grønlandske sprog skulle have en mere fremtrædende rolle i det grønlandske samfund. Andre grønlændere var uenige.
Læs artiklen:
- Kun grønlandsk fra talerstolen?
a. Beskriv valgdebatten om sprog i Grønland i 2013.
b. Hvorfor mente Partii Inuit at man bl.a. skulle kunne tale grønlandsk for at sidde i Inatsisartut?
c. Hvad var argumenterne for at det var ok at tale dansk som medlem af Inatsisartut?
d. Søg på internettet og læs mere om valgdebatten i 2013 og om Partii Inuit. Hvad er partiets holdninger?
Vær opmærksom på den kilde du henter dine oplysninger fra og opgiv altid kilden hvis du anvender disse oplysninger i besvarelsen af opgaven.
e. Lav en liste over argumenter for og imod at sikre grønlandsk en mere fremtrædende plads i det grønlandske samfund.
f. Hvad synes du selv?
Opgave 11 – Nanook
Rockbandet Nanooks sange er alle på grønlandsk. Også selv om forsangeren i starten fandt det svært at skrive på grønlandsk, ville han hverken skriver tekster på dansk eller engelsk. Hvorfor tror du det er vigtigt for rockbandet Nanook at synge på grønlandsk?
Læs artiklen:
- Bandet Nanook vil synge på grønlandsk
Opgave 12 – Et digt
Læs og forklar med dine egne ord hvad budskabet er i digtet My language
Læs artiklen:
- Et digt om sprog og identitet
Opgave 13 – Half&Half
Se filmen Half&Half. Hvad tror du Aka Hansen vil sige med den film?
Læs artiklen:
- Film: Half&Half
Opgave 14 – Koloniseringen på hovedet
Kig på plakaten fra kunstudstillingen Melting Barricades. Hvad tror du kunstneren prøvede at sige med plakaten?
Læs artiklen:
- Kunstværk: Koloniseringen på hovedet
Planlægningsskema
| Uge | Tidligere | Næste | |||||
| Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag | Lørdag | Søndag | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Formiddag | |||||||
| Frokost | |||||||
| Eftermiddag | |||||||
| Aften | |||||||