Kultur

Et lands kultur skabes af de mennesker der bor i landet. Ligesom så meget andet, ændrer kulturlivet sig også i takt med at et samfund udvikles. Vi hører ikke samme musik i dag som vores bedsteforældre hørte da de var unge. Vi danser på en anden måde, og kunsten ser anderledes ud.

I betragtning af at der i Grønland kun bor 56.000 mennesker, har Grønland i dag et stort kulturliv. Der udkommer for eksempel 10-15 nye musikalbums hvert år. Den grønlandske filmindustri har for nylig fået sin egen brancheforening, og flere filmselskaber er skudt frem. Kunstskolen i Nuuk uddanner hvert år 5 nye kunstnere. Mange unge fra Grønland er kommet i gang med at skrive noveller og forsøger sig som forfattere. I 2012 fik Grønland sin egen skuespillerskole og et nationalteater. Så det moderne kulturliv blomstrer i Grønland.

Men i et så stort land som Grønland er der mange udfordringer for kulturlivet som man slet ikke kender i Danmark. Blandt andet på grund af de store afstande.

Der er lige så langt fra Nordgrønland til Sydgrønland som der er fra Skagen til Sahara. Når et band skal på turné koster det derfor tusindvis af kroner at fragte bandmedlemmerne og deres udstyr fra by til by med fly. Det samme gælder for kunstudstillinger. Filmselskaberne slås med høje omkostninger til udstyr der kan filme i den barske natur, transportudgifter til de forskellige optagelsessteder og udgifter til at fremvise filmen så mange steder som muligt.

Udøvelsen af kultur er for mange grønlændere knyttet til identitetsfølelsen – det at være grønlænder. Mange bands foretrækker at synge på grønlandsk, ikke på engelsk. Kunstnere laver kunst der rejser spørgsmål om hvad det vil sige at være grønlandsk.  Men der er også unge kunstnere og musikere der er blevet trætte af at det hele skal handle om identitet. De vil bare gerne skabe musik eller kunst der udtrykker deres følelser – og retter blikket mod udlandet for inspiration.