Transport

Man er nødt til at flyve eller sejle hvis man skal fra én by til en anden i Grønland – der er ingen veje mellem byerne og heller ingen jernbaner.

Alligevel er der masser af biler i byerne, især i hovedstaden Nuuk hvor morgentrafikken snegler sig af sted i lange køer. I Nuuk er der omkring 100 kilometer asfalteret vej i alt. I mindre byer og bygder er der kun grusveje mellem husene.

Transport i Grønland er en langt mere besværlig og dyr ting end man er vant til fra Danmark. Der er 2.670 kilometer fra nord til syd og 1.050 kilometer fra østligste til vestligste punkt. Det svarer til et område på størrelse med hele Vesteuropa. Det er dyrt at holde gang i de mange havne og lufthavne, og det betyder at billetpriserne er rigtig høje.

Grønlands største flyselskab hedder Air Greenland. Det flyver mellem Danmark og Grønland og videre rundt mellem alle byer og mange af bygderne – enten med fly eller helikoptere.

Grønlands største rederi hedder Royal Arctic Line. Det står blandt andet for skibsfragt og passagersejlads til de grønlandske bygder. Det største passagerskib hedder Sarfaq Ittuk er drevet af selskabet Arctic Umiaq Line. Det sejler i fast rutefart mellem nord og syd så længe vinterhavisen oppe nordpå tillader det. Alle i Grønland kender navnet på det skib. Derudover er der mindre passagerskibe i de forskellige regioner.

Om vinteren når havnene og fjordene i Nord- og Østgrønland fryser til, og de sydgrønlandske fjorde bliver fyldt med pakis, kan skibene ikke lægge til i alle byer. Kun mellem byerne Sisimiut og Narsaq på vestkysten er der helårsbesejling.

Når havet er frosset til og alt er dækket med sne, så kan man til gengæld køre med hundeslæde eller snescooter. Men på de store afstande er fly og helikopter den eneste transportmulighed.